Dette stykke for soloklaver viser hvordan Isaac Albéniz hentede inspiration fra impressionistisk musik - fremfor alt fra Claude Debussy, hvis musik måske var Albéniz største inspirationskilde overhovedet. España er mere en tango for sindet end for dansegulvet; de dybe instrumenter holder forsigtigt musikken i bevægelse, mens den tøvende rytme og de fine pauser fører os langt bort fra den traditionelle tangomusik. Men følelsen og rytmen i musikken er tydeligt latinamerikansk og et typeelsempel på Albéniz' respekt for hans kulturelle rødder.

DEN BORTLØBNE

Isaac Albéniz var en af Spaniens største musikpersonligheder. Som barn viste han enormt talent som pianist, og han havde debut som 4-årig på Teatro Romea i Barcelona. Som niårig blev han optaget på konservatoriet i Madrid. Han stak hele tiden af hjemmefra for at tage ud og spille som klaversolist i forskellige dele af Spanien. En gang, da han var blevet sat på en hjemadgående tog af en venlig borgmester, skiftede han tog for at rejse ud og turnere i Castilien, blot for at blive bestjålet for hele sin fortjeneste. Han rejste senere som blind passager til Sydamerika hvor han turnerede et par år. Selv i sine sidste år hvor han led af en nyresygdom fortsatte han med at rejse. Han døde nær Nice kun 49 år gammel, og blev posthumt tildelt Æreslegionens store kors af den franske regering.

IBERIA - SUITE

Selvom Albéniz' España med rette er berømt, så anses generelt komponistens klaversuite Iberia for at være hans bedste værk. De 12 satser, inspirede af Spaniens regioner, kendetegenes af en meget kompleks klaverteknik hvor klaveret imiterer både guitar og kastagnetter.

HABAÑERAEN

Habañera er en langsom dans i to fjerdedels takt med karakteristisk rytme, meget lig tangoen. Dens oprindelse kan, som navnet siger, spores til Cubas hovedstad Havana. Den nok mest kendte habañera synges af Carmen i Bizets opera af samme navn. Bizet hentede inspiration fra en sang af en anden spansk komponist, Sebastian Yradier (som for øvrigt skrev en anden kendt habañera: "La Paloma"). Også Debussy skrev habañeraer, og Maurice Ravel har lagt en sådan som tredje sats i sit orkesterværk Rhapsodie Espagnole (Spansk rapsodi).

TANGOENS OPRINDELSE

Tangoen blev populær i Argentinas byer ved 1900-tallets begyndelse. Fremfor alt fandt den udbredelse i Buenos Aires' fattige slumkvarterer. Dansen vandt internationalt gehør, for en stor del takket være det argentinske danseidol Carlos Gardel (1887-1935) som opførte dansen rundt om i Europa i 1920'erne. Tangoens præcise oprindelse er ukendt. En teori foreslår at tango var det navn som farvede slaver anvendte om deres trommer og at det senere blev forbundet med dansen. Dansen i sig selv er ladet med seksuel symbolik - den selvsikre mand dominerer den passive kvinde med kraftfulde bevægelser og omfavnelser. Men efterhånden som tangoen blev mere populær - Paris' overklasse, på engelske teatre, på amerikanske restauranter og diverse danseetablissementer - blev dansen mere og mere formel, til den fik den stiliserede form som den har har i dag.

LATINAMERIKANSK DANS

I 1930'erne kom der ny interesse for latinamerikanske dansem især i USA. Først kom rumbaen, som kom til New York fra Cuba 1931, fulgt af den brasilianske samba. Det var meget takket være Hollywoods musicals at en mængde latinamerikanske danse - feks bolero, cha-cha-cha, conga og mambo - fik stor popularitet.

FODNOTE

Tangoen har fungeret som en vigtig inspirationskilde for flere af 1900-tallets komponister. Nævnes kan Stravinsky som anvender en egen stiliseret tango Historien om en soldat.